Bulgarske vægtløftere udelukkes fra OL grundet doping
Som følge af 11 positive dopingprøver i 2015 får bulgarske vægtløftere ikke lov til at deltage ved OL i Rio.
Vægtløftningskonkurrencerne ved OL i Rio næste år bliver uden deltagelse af bulgarere.
Bulgarien er blevet udelukket fra deltagelse i denne disciplin, fordi bulgarske vægtløftere 11 gange i 2015 har afleveret positive dopingprøver, skriver nyhedsbureauet AFP.
Det Internationale Vægtløftningsforbund, IWF, har truffet denne beslutning på et møde i Houston torsdag - to dage før starten på VM.
- På grund af antidoping-politikken for OL i Rio er Bulgarien ikke berettiget til at stille op ved det forestående OL, lyder det fra IWF.
De bulgarske vægtløftere gik også glip af EM tidligere på året, da landet valgte at trække sig som følge af positive dopingprøver.
Beslutningen sker på et tidspunkt, hvor det af samme årsag er usikkert, om Ruslands atletikudøvere får lov til at stille på ved OL.
Ruslands atletikforbund er suspenderet af Det Internationale Atletikforbund, IAAF, efter en rapport fra Det Internationale Antidopingagentur, Wada, pegede på systematisk doping blandt russiske atletikudøvere.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde