Bundesliga-bejler holder fast i dansk angriber
Andreas Albers spillede for to år siden for Viborg FF i 1. division. I øjeblikket gør han sig for Regensburg i Tyskland. (Arkivfoto) Foto: Matthias Balk/Ritzau Scanpix
Matthias Balk/Ritzau Scanpix
Andreas Albers har stor succes i Regensburg, der bejler til Bundesligaen. Danskeren har forlænget med to år.
Førerholdet i den næstbedste tyske fodboldrække, SSV Jahn Regensburg, holder fast i spydspidsen Andreas Albers.
Den danske angriber har torsdag forlænget sin kontrakt med topholdet med to år frem til sommeren 2024.
Albers scorede i sidste weekend et sejrsmål i overtiden, da Regensburg på hjemmebane slog Aue med 3-2.
Det vigtige mål betød, at Regensburg kunne holde de nærmeste forfølgere fra St. Pauli bag sig i topstriden.
Andreas Albers kom til det nuværende tophold i 2. Bundesliga i 2019 fra Viborg FF, der dengang spillede i den næstbedste danske fodboldrække. Viborg er siden rykket op i Superligaen.
Danskeren gjorde sig især bemærket i sidste sæson, hvor det blev til 13 scoringer i 34 kampe for Regensburg. I denne sæson er han noteret for en enkelt scoring i både ligaen og pokalturneringen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker