Seks gange blafrede målnettet inden slutfløjtet, og føringen nåede inden slutfløjtet at skifte flere gange undervejs.
Det endte dog uafgjort 4-4, og dermed er Dortmund nu oppe på 22 kampe i træk uden nederlag.
Det lignede dog et nederlag, da Stuttgart med tre mål på otte minutter - her af to af Julian Scheiber - bragte sig på vinderkurs med en 3-2-føring.
To sene scoringer af Dortmund vendte dog kampen igen, inden Christian Gentner med et mål i overtiden alligevel sikrede Stuttgart det ene point.
Dortmund sad ellers suverænt på kampens første time. Med et massivt pres langt oppe på banen blev Stuttgart trykket i bund på egen banehalvdel, og hjemmeholdet vadede i chancer.
Kun to af dem blev dog udnyttet. Først ved Shinji Kagawa i første halvleg, og siden øgede Jakub Blaszczykowski kort efter pausen.
Gæsterne lignede på det tidspunkt et hold, der allerede havde stemplet ud, men Vedad Ibisevic' reducering til 1-2 i det 72. minut satte åbenbart gang i holdkammeraterne.
William Kvist spillede en godkendt kamp på Stuttgarts midtbane og havde et giftigt forsøg fra distancen, som dog ramte indersiden af stolpen og røg tilbage i spil.
Dortmund øgede sin føring i spidsen af tabellen til seks point, men Bayern München kan hale noget af det tabte tilbage mod Nürnberg lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde