Bundesligaen udskyder weekendens kampe
Mathias "Zanka" Jørgensen og Fortuna Düsseldorf skulle fredag aften have mødt Paderborn for tomme tribuner. Kampen er nu udskudt. (Arkivfoto) Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
Wolfgang Rattay/Reuters
Alle kampe i den bedste tyske fodboldrække fredag, lørdag og søndag er udskudt grundet coronavirus.
Weekendens kampe i den bedste tyske fodboldrække, Bundesligaen, udskydes grundet udbruddet af coronavirus.
Det oplyser ligaen på sin hjemmeside.
Det samme gælder kampene i 2. Bundesliga. Alle opgør stod tidligere til at blive afholdt for tomme tribuner.
Tidligere fredag blev det af den tyske ligaforening foreslået, at alle kampe fra næste uge og frem til 2. april blev udskudt. Nu er det altså blevet besluttet, at i hvert fald kampene fredag, lørdag og søndag ikke bliver spillet.
På et møde mandag vil det blive besluttet, om de resterende kampe i marts også skal udskydes.
Mathias "Zanka" Jørgensen og Fortuna Düsseldorf skulle fredag aften have mødt Paderborn for tomme tribuner, men den kamp er altså nu blevet afblæst få timer før kickoff.
Den danske landsholdsspiller kritiserede tidligere fredag beslutningen om, at weekendens kampe skulle spilles.
Nu hvor det ikke længere er tilfældet, er Mathias "Zanka" Jørgensen ude med ros.
- Eneste rigtige at gøre, skriver han på Twitter henvendt til Bundesligaen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker