Bundhold redder uafgjort mod Hobros suveræne tophold
Hobro satte uventet point til, da det suveræne tophold torsdag var på besøg hos bundholdet Hvidovre i 1. division.
Hvidovre fik 1-1 i kraft af en fremragende første halvleg, hvor Jonathan Nielsen bragte værterne foran med 1-0. Efter pausen udlignede Martin Thomsen for det gæstende tophold.
Storfavoritterne fra Hobro havde i kampens indledning svært ved at få gang i holdets normalt så farlige offensiv.
Først efter pausen, hvor topholdet var presset frem for at få et resultat med hjem, begyndte der at ske noget.
I lange perioder belejrede Hobro-holdet nærmest hjemmeholdets straffesparkfelt. 20 minutter før slutfløjt kom udligningen, da Martin Thomsen fik sendt bolden i mål for gæsterne.
Det næsten uafbrudte tryk ned mod Hvidovres mål fortsatte, da topholdet straks fornemmede, at alle tre point var inden for rækkevidde.
Blandt andre Mads Hvilsom havde i slutfasen et farligt forsøg på mål, som Hvidovres keeper flot fik reddet.
Til trods for pointtabet så topper Hobro fortsat 1. division suverænt med 31 point for 14 kampe. De nærmeste forfølgere fra Lyngby har 24 point - dog for en kamp færre.
Hvidovre ligger under nedrykningsstregen med 12 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker