Men det der efter en elendig sæsonstart lignede et seriøst bagholdsangreb i titelkampen i Serie A har siden vist sig kun at være en midlertidig opblomstring.
Holdet har nemlig kun fået et point i de seneste fire opgør, og søndag eftermiddag nåede den stjernespækkede Inter-trup bunden, da det hjemme på San Siro blev til et pinligt 0-1-nederlag til bundskraberen Novara.
Claudio Ranieris mandskab kunne ellers på forhånd ikke har bestilt en bedre modstander til at komme ud dets minikrise.
Novara havde ikke vundet i de seneste 10 kampe, har for nylig måttet fyre træneren og var helt uden udesejre i sæsonen.
Men alligevel måtte Inter forlade banen med et nederlag på det mål, Andrea Caracciolo scorede 10 minutter efter pausen.
Favoritterne satte gæsterne under et voldsomt pres i slutfasen og kom centimeter fra en udligning, da Wesley Sneijder efter et par træk på tværs uden for feltet hamrede et skud på overliggeren.
Men det vil ikke lykkes for Milano-mandskabet for tiden, og presset vokser på træner Ranieri og Inter-spillerne, der skal kæmpe hårdt for at holde AS Roma og Napoli bag sig i kampen for billetter til europæisk fodbold i næste sæson.
En småskrantende Daniel Jensen var ude af Novaras trup efter at være blevet skånet til træning i løbet af ugen.
I de øvrige Serie A-kampe søndag eftermiddag vandt Catania hele 4-0 over svingende Genoa, mens Atalantas møde med Lecce endte uden mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde