Bundholdet Odense overrasker mod førerholdet Rungsted
De mørkeblå Rungsted-spillere tabte i fredags til Sønderjyske og led andet nederlag på stribe mod Odense tirsdag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Rungsted Seier Capital tabte for syvende gang i sæsonen i ligaen, da Odense Bulldogs vandt på udebane.
Det var top mod bund, da førerholdet Rungsted Seier Capital tirsdag aften fik besøg af bundproppen Odense Bulldogs.
Men noget overraskende var det de fynske gæster, som løb med det hele på isen i Bitcoin Arena.
Med en sejr på 4-1 hentede Odense sin blot ottende sejr i Metal Ligaen i denne sæson, mens nederlaget kun var Rungsteds syvende.
Det ændrer dog ikke på, at nordsjællænderne fortsat topper Danmarks bedste ishockeyliga med 83,5 point.
På andenpladsen ligger Esbjerg Energy, som tirsdag aften vandt hjemmekampen mod Frederikshavn White Hawks med 5-4 efter straffeslag.
Rungsted løb i fredags ind i et nederlag til Sønderjyske i pokalturneringen Metal Cup, men har ellers været suverænt kørende.
Alligevel skulle man tirsdag helt frem til otte minutter før tid, før Rungsted kom på tavlen mod Odense.
Forinden havde fynboerne bragt sig foran 3-0 efter scoringer af Ales Sova Dale Mitchell og Oliver Anker Christensen i anden periode.
Den føring kom aldrig i fare, selv om Marcus Olsson reducerede for Rungsted i tredje periode. I stedet lukkede og slukkede Rasmus Simonsen til sidst.
Herlev Eagles fik fuld gevinst med en hjemmesejr på 7-5 over Herning Blue Fox, mens Sønderjyske bankede Rødovre Mighty Bulls med 5-0.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde