Arsenal bevarede kontakten med de øvrige tophold i engelsk fodbolds bedste række, da "The Gunners" onsdag vandt 4-1 på udebane over Premier Leagues bundhold, Portsmouth.
Gevinsten blev grundlagt med to mål i slutningen af første halvleg, og efter pausen havde manager Arsene Wengers multinationale mandskab ingen problemer med at køre sejren i hus.
Hjemmeholdet havde et par pæne muligheder i starten. Men Arsenal, uden Nicklas Bendtner og flere andre skadede spillere, kom foran i det 28. minut ved Eduardo, som scorede direkte på frispark, og Samir Nasri øgede tre minutter før pausen.
Midt i anden halvleg blev det 3-0, da Aaron Ramsey scorede fra næsten 20 meters afstand. Nadir Belhadj lavede Portsmouths trøstmål fem-seks minutter senere, men knap 10 minutter før tid måtte hjemmeholdets målmand igen hente bolden ud af netmaskerne.
Nasri centrede, og Alexandre Song Billong headede i mål fra nært hold.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker