Bundniveau i bronzekamp skræmmer rutinerede profiler
Kathrine Heindahl trøster målvogter Sandra Toft efter nederlaget i bronzekampen til Kroatien. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Både Sandra Toft og Kathrine Heindahl kan ikke forstå, hvordan Danmark kunne spille så skidt en EM-bronzekamp.
Gennem syv kampe ved EM i kvindehåndbold havde Danmark vist en stabilitet, som holdet ikke har haft i mange år.
Men i kamp otte, bronzekampen mod et fysisk slagent kroatisk mandskab, viste holdet er bundniveau, som chokerede holdets spillere.
- Jeg er meget overrasket. Vi har spillet syv gode kampe, og så faldt vi fra hinanden i den ottende kamp. Det er jeg overrasket over, lyder det fra målvogter Sandra Toft.
Den 31-årige målvogter har i et årti været fast inventar på kvindelandsholdet, men ved VM i 2013, hvor Danmark hentede den eneste medalje siden 2004, var hun skadet.
De våde øjne og ansigtsudtrykket generelt efterlod heller ikke tvivl om, at hun havde svært ved at rumme skuffelsen.
- Jeg har en tom følelse. Og ondt i maven, lyder det fra Toft.
Kathrine Heindahl havde også svært ved at forstå, at holdet efter en flot kamp mod Norge i semifinalen kunne falde så dybt i mødet med de kroatiske underdogs, som vandt 25-19.
- Det er jeg overrasket over. Det er brandærgerligt, når vi har vist, at vores base ellers har kunnet klare alt i turneringen, siger hun.
- Det er pisse ærgerligt at slutte af på den måde, når vi har spillet så mange gode minutter sammen. Nu skal vi tage herfra med en rigtig øv-følelse.
En dansk scoringspause på 17 minutter i anden halvleg afgjorde den indtil da tætte kamp, og Anne Mette Hansen var ikke ret stolt af sin og holdets præstation.
- Vi kan ikke være anden halvleg bekendt, lyder det kortfattet fra backen, som var med til at vinde VM-bronze i 2013.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker