Bundproppen Hvidovre slår Odense i forlænget spilletid
Ishockeyholdet Hvidovre Fighters overraskede med en sejr over Odense Bulldogs i forlænget spilletid. Foto: /ritzau/Jan Korsgaard
/ritzau/Jan Korsgaard
Odense Bulldogs har blot vundet en af de seneste fem kampe efter lørdagens nederlag til Hvidovre Fighters.
Ishockeyholdet Odense Bulldogs kunne have spillet sig nærmere førstepladsen i Metal Ligaen med en sejr over bundproppen Hvidovre Fighters lørdag.
Sådan gik det imidlertid ikke. Hvidovre overraskede med en sejr i forlænget spilletid på 1-0.
Der blev altså ikke scoret en eneste gang i kampens første tre perioder. Først efter 63 minutter blev det afgjort, da Hvidovres Valdemar Kisum scorede efter oplæg fra Tobias Dyk.
Trods sejren i den forlængede spilletid ligger Hvidovre fortsat på 11.-pladsen og dermed sidst i Metal Ligaen med 19 point.
I den anden ende har Herning Blue Fox et forspring på tre point ned til Odense, der ligger på andenpladsen med 56 point.
I lørdagens sene kamp var der gang i målscoringen, da Rungsted Seier Capital hjemme besejrede Herlev Eagles 4-3.
Dermed indtager Rungsted fjerdepladsen med 49 point, mens Herlev stadig ligger i den tunge ende med 20 point på tiendepladsen. Det er et enkelt point mere end Hvidovre, der ligger sidste i ligaen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker