Wolverhampton var tættest på sejren, men trods indædt fight kunne bundholdet ikke få bolden i nettet, og således endte det målløst på Stadium of Light.
Det efterlader Wolverhampton sidst i tabellen med et efterslæb på otte point til Wigan, der ligger lige over nedrykningsstregen.
Sunderland spillede under niveau og havde forbavsende store problemer med Wolverhampton, som kom til opgøret med syv nederlag på stribe.
Bundholdet var især farlige på fløjene, hvor indskiftede Matthew Jarvis gjorde det svært for Phil Bardsley. Men foran Sunderlands mål manglede skarpheden.
Nicklas Bendtner spillede hele kampen for Sunderland.
Samtidig med opgøret i Sunderland var oprykkerne fra Swansea travlt optaget af at skubbe Blackburn yderligere i retning af nedrykning.
Waliserne vandt opgøret 3-0, og det efterlader Blackburn næstsidst i Premier League med 28 point og kun fire kampe tilbage af sæsonen.
Sunderland på niendepladsen i Premier League kan hverken nå nedrykning eller europæisk fodbold.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde