Burgaard skadet under OL-optakt
Det danske kvindelandsholds forberedelser frem mod OL i London har fået et uventet problem, idet Louise Burgaard torsdag har pådraget sig en skade, så hun nu må sendes hjem.
Burgaard har beskadiget tommelfingeren på venstre hånd i et omfang, der gør det umuligt for hende at spille ved turneringen Nettbuss Scandinavian Open i norske Drammen.
Hvorvidt spillerens deltagelse ved OL også må aflyses er endnu for tidligt at sige.
- I første omgang frygtede vi, at fingeren var brækket, men heldigvis har en røntgenundersøgelse vist, at det ikke er tilfældet, siger landstræner Jan Pytlick i en pressemeddelelse.
Den 19-årige venstrehåndsspiller bliver sendt til Danmark, hvor yderligere undersøgelser venter, og imens er Kristina Bille kaldt til Drammen som erstatning.
- Vi vil vurdere, hvordan Louises skade udarter sig over de næste dage, før vi tager stilling til noget som helst, siger Jan Pytlick, hvis mandskab fredag aften møder Norge i den stærkt besatte turnering, hvor Frankrig og Sverige er de øvrige modstandere.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker