Burgaard tager ingen chancer inden VM
Kvindelandsholdets højre back Louise Burgaard vil ikke risikere at forværre sin skade inden VM i Danmark.
Kvindelandsholdet får sandsynligvis ikke glæde af bagspilleren Louise Burgaard ved weekendens firenationersturnering i Spanien.
Fredag aften sad Burgaard over, da Danmark let slog Tunesien med 33-15 i Gijon. Højre backen havde problemer med et springerknæ.
Og selv om landstræner Klavs Bruun Jørgensen efterfølgende gav udtryk for, at han håbede at kunne anvende Louise Burgaard i en af de resterende to kampe mod Angola og Spanien, er hovedpersonen selv lidt mere tilbageholdende.
- Nu har jeg prøvet nogle gange at bøvle med nogle småproblemer op til en slutrunde, men jeg er i kampform, og jeg kender pigerne godt.
- Selvfølgelig vil jeg helt vildt gerne spille. Det er da noget pis. Men det vigtigste er, at jeg spiller om otte dage - og ikke nu, siger Louise Burgaard til TV 2 Sport.
Der var heller ikke de store bekymringer at spore hos landstræner Klavs Bruun Jørgensen i forhold til Louise Burgaards tilstand efter fredagens storsejr.
- Jeg er ikke bekymret for Louise. Hun har et springerknæ. Det vidste vi godt. Jeg er ikke bange for hendes tilstand, sagde Klavs Bruun Jørgensen efter kampen mod Tunesien.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker