Burgaard vil lege og undgå en lortekamp
Foto: Jan Christensen / Frontzonesport /Scanpix
Jan Christensen / Frontzonesport /Scanpix
Algeriet har tabt kæmpestort i sine to første VM-kampe, og ingen forventer, at det bliver anderledes i aften, når Danmark er modstanderen.
For danskerne handler det mest om at komme fra kampen med en oplevelse af, at spillet fungerer før den langt vanskeligere opgave mod Serbien 24 timer senere.
- Det bliver endnu en mulighed for at lege håndbold og finde ind til vores spil. Vi er meget perfektionistiske, og at være inde i en god rytme og rutine betyder meget, siger Louise Burgaard.
Hun uddyber:
- Hvis vi går ud og leverer en lortekamp, ville det være ærgerligt, når vi skal møde Serbien dagen efter. Det handler om at beholde den gode følelse, lyder det fra venstrehåndsskytten.
Også den erfarne fløjspiller Ann Grete Nørgaard kræver fuld koncentration om kampen mod de undertippede nordafrikanere.
- Det er vigtigt, at vi er professionelle omkring det og går ind og får en god oplevelse. Ellers kan det blive en træls kamp. Det handler om professionalisme og om at gøre det ordentligt, siger Ann Grete Nørgaard.
Danmark har to sejre efter de første to kampe. Kampen mod Algeriet starter klokken 20.15.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned