Burkina Faso booker første semifinaleplads i Afrika
Prejuce Nakoulma stod for Burkina Fasos sidste scoring i 2-0-sejren over Tunesien i kvartfinalen ved Africa Cup of Nations. Foto: AP/Sunday Alamba
AP/Sunday Alamba
To sene scoringer sendte Burkina Faso i semifinalen ved Africa Cup of Nations, da Tunesien blev besejret.
Burkina Faso er klar til den ene semifinale ved Africa Cup of Nations.
Det blev en kendsgerning, da Burkina Faso lørdag besejrede Tunesien 2-0 efter to sene scoringer i kvartfinalen.
Man skulle helt hen til det 81. minut, før der kom gang i scoringen.
Her stod Aristide Bance for en scoring, da bolden blev trillet hen til ham efter et frispark, og Bance bankede bolden i mål til 1-0.
Tunesiens målmand, Aymen Mathlouthi, stod godt placeret, men han formåede ikke at redde den flade afslutning.
Fire minutter senere var Mathlouthi dog på en gevaldig skovtur.
Prejuce Nakoulma slap fri og modtog en lang aflevering, og Mathlouthi var stormet ud af sit mål.
Næsten helt oppe ved midterlinjen blev målmanden dog rundet af Nakoulma, der derefter havde frit løb ned til et tomt mål, og angriberen fra tyrkiske Kayserispor lukkede opgøret og sikrede semifinalepladsen.
Senere lørdag tørner Senegal og Cameroun sammen i lørdagens anden kvartfinale.
Både Elfenbenskysten og Algeriet er røget ud af turneringen, og derfor anses Senegal med blandt andre Liverpool-stjernen Sadio Mané, som en af favoritterne i turneringen i Gabon.
De to sidste kvartfinaler spilles søndag, hvor DRCongo møder Ghana, mens Egypten skal op imod Marokko.
Burkina Faso skal i semifinalen møde vinderen af kampen mellem Marokko og Egypten.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde