Fem udekampe, fem nederlag og en målscore på 2-17. Oddsene var bestemt ikke med Burnley med den danske målmand Brian "The Beast" Jensen i startformationen forud for lørdagens Premier League-kamp på fremmed græs mod Manchester Citys milliardindkøbte trup.
Kun en enkelt gang i ligasæsonen havde hjemmeholdet sat point til på City of Manchester Stadium, men med en heroisk slutspurt lykkedes det Burnley at hente 3-3. Kevin McDonald blev helten, da han tre minutter før tid sikrede det første udebanepoint.
Inden da havde Burnley chokeret ved at komme foran 2-0, og man anede sensationen, da Brian Jensen kort før første halvlegs afslutning lavede en flot redning på et forsøg fra Craig Bellamy.
Manchester Citys manager, Mark Hughes, så tydeligt utilpas ud på bænken, men vendepunktet kom alligevel før pausen, da Shaun Wright-Phillips reducerede.
I anden halvleg overrumplede hjemmeholdet tidligt de undertippede gæster med to mål på tre minutter ved Kolo Toure og Craig Bellamy, inden Burnley til slut spændte ben for Manchester City.
Tottenham holder fast i jagten på de absolutte tophold, da London-klubben efter to nederlag i træk besejrede Sunderland 2-0 hjemme.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker