Burnley sikrer første point i Premier League-sæsonen
Med en flot afslutning i det fjerne hjørne udlignede Callum Hudson-Odoi fra Nottingham Forest efter en times spil til 1-1. Foto: Carl Recine/Reuters
Med 1-1 på udebane mod Nottingham Forest sikrede Burnley sig mandag sæsonens første Premier League-point.
Mandag aften sikrede oprykkerne fra Burnley sig sæsonens første point, da det blev til 1-1 på udebane mod Nottingham Forest.
I sæsonens første tre Premier League-opgør var det for Burnley og cheftræner Vincent Kompany blevet til tre nederlag.
Dermed satte oprykkerne også en kæp i hjulet på Nottingham Forests ellers gode sæsonstart, hvor det inden opgøret mod Burnley var blevet til to sejre i fire kampe.
Danske Jacob Bruun Larsen, der i sommer kom til Burnley på en lejeaftale, var mandag ikke med i truppen. Danskeren har ellers fået spilletid i alle holdets tre første Premier League-kampe.
Burnley fik en god start på kampen, og få minutter inden pausen sendte Zeki Amdouni gæsterne på sejrskurs.
Efter lidt over en times spil bragte hjemmeholdets Callum Hudson-Odoi dog balance i regnskabet, da han med en flot inderside fra kanten af feltet lagde bolden over i det fjerne målhjørne.
Hen mod kampens slutning var det gæsterne, der pressede på for et sejrsmål, men i dommerens tillægstid blev Burnleys Lule Foster sendt tidligt i bad med et rødt kort, og derfra var ingen af holdene tæt på de tre point.
Med Burnleys ene point er Luton, der også er oprykker, nu det eneste hold tilbage i ligaen uden point på kontoen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker