Buschauffør om Tour-kaos: Jeg har det forfærdeligt
Orica-Greenedges buschauffør blev en af de mest omtalte personer lørdag på 1. etape af Tour de France.
Chaufføren og hans bus skabte stort kaos, da bussen sad fast ved målstregen på et tidspunkt, hvor rytterne var 11 kilometer fra mål. Nu undskylder Garikoitz Atxa, der sad bag rattet i bussen.
- Jeg ved ikke, om jeg er blevet kendt eller er ukendt. Jeg har det forfærdeligt, men nu er det overstået, og ingen er kommet til skade ved målstregen.
- Dette var min første dag i Tour de France, så det var ikke nogen god start, men jeg håber, at de fortsat har tillid til mig, siger Garikoitz Atxa til Eurosport.
Spanieren, der har en fortid som cykelrytter, har haft svært ved at sove natten til søndag.
- Jeg har forsøgt at sove, men jeg har tænkt meget, og jeg håber, at alt går godt i dag.
- Holdet har været venlige og sympatiske, og jeg er taknemmelig for alle de søde ting, de har sagt, og hvad kan jeg sige ud over, at jeg er ked af det, siger Atxa.
Det store buskaos ved målområdet betød, at målstregen på et tidspunkt blev flyttet tre kilometer frem. Da bussen kom fri, blev målstregen flyttet tilbage.
Forvirringen var ifølge den tidligere verdensmester Mark Cavendish en medvirkende årsag til et større styrt i feltet, da rytterne reagerede på informationerne.
Styrtet betød, at briten selv og flere andre topsprintere ikke nåede frem til etapens massespurt, der blev vundet af Marcel Kittel fra Argos-Shimano.
Episoden har kostet Orica-Greenedge en bøde på 12.200 kroner. Bøden gives alene for, at bussen ankom for sent til målområdet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned