Barcelona og byens fodboldhold gik søndag nat i ekstase over at have vundet det spanske mesterskab efter en sejr på 4-0 over Valladolid.
- Hele byen jubler, og jeg selv er overlykkelig, siger klubbens præsident Joan Laporta til avisen Sport.
Og han bakkes op af anfører Carles Puyol, som ud over at rose sit eget hold og den massive opbakning, giver store roser videre til Real Madrid. Madrilenerne blev toer med 96 point, tre point efter FC Barcelona.
- Real Madrid gjorde livet svært for os, holdet har haft en fantastisk sæson. Men vi kæmpede hårdt for at kunne vinde ligaen med så mange point. Det er virkelig skønt at vinde titlen på hjemmebane foran alle vores fans, siger Puyol.
For Zlatan Ibrahimovic blev det den første spanske mesterskabstitel efter sidste sommers skifte fra italienske Inter. Og den svenske stjerne takkede da også de spanske fans for den massive opbakning.
- Jeg vil takke mine medspillere, træneren, klubledelsen og alle supporterne. Jeg er meget lykkelig, siger Ibrahimovic ifølge avisen Expressen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker