Byrådsmedlem bliver direktør i Viborg HK
Nikolai Norup bliver manden, der skal forsøge at vende røde tal til sorte hos de danske mestre for kvinder.
Håndboldklubben Viborg HK har fundet sin nye direktør.
Den 37-årige Nikolai Norup skal overtage direktørstolen, efter at Jan Buhr har valgt at stoppe efter cirka et år på posten.
Nikolai Norup, der tiltræder den 1. november, ser frem til at blive en del af Viborg.
- Jeg har altid haft en stor forkærlighed for klubben og ser frem til at udnytte de mange lokale muligheder, der ligger foran os, siger Nikolai Norup i en pressemeddelelse.
- Vi har et meget værdifuldt brand, både lokalt, nationalt og internationalt. Det skal vi bruge aktivt til at skabe nye forretningsmæssige muligheder på kort og langt sigt.
- Vi kan ikke blive ved med at "slukke ildebrande", men skal udvikle et bæredygtigt forretningsgrundlag, siger Nikolai Norup, der er medlem af byrådet i Viborg Kommune for Det Konservative Folkeparti.
Viborg HK har gennem noget tid døjet med økonomiske problemer, og i indeværende sæson forventer klubben et underskud på 2,5 millioner kroner.
Det skal efter planen vendes til et overskud i næste sæson, meddeler klubben.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker