Bystyre nikker ja til OL-ansøgning fra Stockholm
IOC-præsident Thomas Bach kan måske se frem til en OL-ansøgning fra Stockholm. Arkivfoto. Foto: AP/Laurent Gillieron
AP/Laurent Gillieron
Et vinter-OL i Stockholm i 2026 er rykket lidt tættere på, efter at bystyret har sagt god for en ansøgning.
Det er både "muligt og ønskeligt" at bringe vinter-OL til Stockholm i 2026.
Sådan lyder meldingen fra bystyret i den svenske hovedstad, som fredag har taget stilling til, om der kan arbejdes videre med en OL-ansøgning fra byen.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Torsdag forlød det, man undersøgte muligheden for at bringe vinter-OL i 2026 til Stockholm, og med udmeldingen fra bystyret er muligheden rykket et skridt tættere på.
Ifølge planerne skal de to skisportssteder Åre og Falun være en del af OL-planerne til skisportskonkurrencerne.
Undersøgelsen, som bystyret har lavet, viser, at regningen for et OL vil løbe op i omkring 13,6 milliarder svenske kroner. Det svarer til i omegnen af 10,7 milliarder danske kroner.
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) støtter med et beløb svarende til 5,5 milliarder kroner.
Holdt op mod de formodede indtægter fra billetsalg, rettigheder og andet forventer folkene bag undersøgelsen, at et OL-værtskab ikke kommer til at koste de svenske skatteborgere noget.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet