Cadel Evans-boss: Vi har ingen undskyldninger
BMC med den tidligere Tour-vinder Cadel Evans og hans løjtnant Tejay van Garderen kom til Tour de France med store ambitioner, men løbet har været en skrækkelig skuffelse for duoen indtil videre.
På søndagens 15. etape til Mont Ventoux gik de to ryttere helt i sort.
Cadel Evans, som vandt Touren i 2011, fik kæmpet sig over målstregen i en tid, der var 8,46 minutter langsommere end vinderen Chris Froomes. Van Garderen kom ind med en gruppe, der var 27,36 minutter efter Sky-rytteren.
BMC-holdets manager, Jim Ochowicz, er skuffet.
- Vi har ingen undskyldninger. Det er gode ryttere, og de burde være inde i kampen, og vi skulle i det mindste være tættere på de bedste.
- Jeg så ikke meget af, hvad der foregik, men for mine egne ryttere kan jeg sige, at vi blev sat. Vi var slet ikke inde i kampen. Vi forsøgte bare at nå frem til målstregen - helt simpelt at komme i mål, siger Jim Ochowicz.
I det samlede klassement ligger Cadel Evans nummer 16, mere end et kvarter efter Froome, mens van Garderen er nummer 47 - en time efter den gule førertrøje.
- Det betyder ikke, at vi ikke kan gå efter andre ting (end den samlede sejr). Klassementet kan vi dog godt glemme.
- Vi går en spændende uge i møde med en masse godt cykelløb, og der vil vi prøve at blande os.
Cadel Evans var stærk i årets Giro d'Italia, hvor han blev nummer tre.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned