Cadel Evans vinder Tirreno-Adriatico

En 12.-plads på den afsluttende enkeltstart var nok for Cadel Evans, der forsvarede sin førertrøje og hjemtog den samlede sejr i cykelløbet Tirreno-Adriatico.

Australieren, der kører for BMC-mandskabet, havde ingen problemer med at afvise sine nærmeste konkurrenter, italienerne Michele Scarponi og Ivan Basso, der var langsommere på den 9,3 kilometer lange enkeltstart.

Til gengæld kunne Evans ikke stille noget op imod den schweiziske tempomaskine Fabian Cancellara, der vandt etapen foran hollænderen Lars Boom.

Booms landsmand Robert Gesink, der bar førertrøjen tidligere i løbet, sluttede på en samlet andenplads foran Scarponi.

/ritzau/

Cadel Evans forsvarede førertrøjen i Tirreno-Adriatico. Fabian Cancellara vandt den afsluttende tidskørsel.

Offentliggjort Sidst opdateret