Cameroun i fiasko trods Eto'o-comeback
Kap Verde leverede en kæmpe overraskelse, da holdet søndag formåede at sende stormagten Cameroun ud i kvalifikationen til Africa Cup of Nations, turneringen om det afrikanske mesterskab for landshold.
Trods et comeback af stjernespilleren Samuel Eto'o måtte Cameroun nøjes med en 2-1-sejr på hjemmebane, og dermed er Kap Verde videre med samlet 3-2.
Africa Cup of Nations bliver spillet næste år i Sydafrika, og det er første gang, Kap Verde er blandt deltagerne.
Heldon Augusto Almeida Ramos sørgede for at bringe Kap Verde foran tidligt i søndagens kamp, og Cameroun formåede ikke at svare afgørende igen, selvom Achille Emana udlignede.
Først i kampens overtid fik Cameroun scoret til 2-1, og det var langt fra nok.
Samuel Eto'o, som havde afvist at deltage i det første opgør på udebane, havde et forsøg på træværket under kampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde