Cameroun skuffer i optakt til VM

Danmarks VM-modstander, Cameroun, åbnede holdets forberedelseskampe til den kommende slutrunde med at spille 0-0, da afrikanerne tirsdag mødte Georgien i en træningskamp.

Cameroun stillede op uden holdets store stjerne Samuel Eto'o, hvilket kunne ses på banen, hvor georgierne havde flest skud på mål.

Danmark møder Eto'o og holdkammeraterne i holdets anden gruppekamp ved VM-turneringen i Sydafrika. Den spilles den 19. juni.

De øvrige hold i Danmarks gruppe er Holland og Japan.

/ritzau/

Cameroun spillede 0-0 mod Georgien, da afrikanerne tog hul på holdets opvarmningskampe til VM. Danmark møder Cameroun i holdets anden gruppekamp ved VM.

Offentliggjort Sidst opdateret