Cameroun fik en skidt generalprøve til VM-slutrunden i Sydafrika, da afrikanerne, som Danmark møder i gruppespillet ved VM, tabte med 3-4 til Serbien.
Den målrige kamp begyndte ellers lovende for Cameroun, der efter fem minutter kom foran med 1-0 ved Pierre Webo. Webo bragte også Cameroun på 2-1 et kvarter senere.
Hjemme i Beograd var det alligevel Serbien, som fik det bedste afsæt til den kommende slutrunde.
Allerede ved pausen var serberne således foran med 4-2, inden Eric Choupo-Moting midtvejs i anden halvleg reducerede for Cameroun.
Med nederlaget har afrikanerne ikke haft den bedste optakt til gruppekampene i Sydafrika. Forud for nederlaget til Serbien har Cameroun for nylig spillet uafgjort mod Slovakiet og Georgien.
Danmark og Cameroun er i VM-gruppe med Holland og Japan.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde