Camilla Dalby skifter til Champions League-mestre
Den danske håndboldstjerne Camilla Dalby skal fra næste sæson spille for de forsvarende Champions League-mestre fra ZRK Buducnost.
Den hårdtskydende back skifter fra Randers HK til den montenegrinske storklub på en to-årig aftale.
- Jeg har altid haft en drøm om at prøve udlandet og lære en ny kultur samt spillestil at kende. Så da tilbuddet fra Buducnost bød sig, var jeg ikke i tvivl, siger Camilla Dalby ifølge sporten.tv2.dk i en pressemeddelelse.
- Det bliver min hidtil største oplevelse og udfordring, men jeg er overbevist om, at jeg er klar til at løfte opgaven. Jeg vil blive et stærkere menneske og derigennem en bedre håndboldspiller.
- Jeg er meget stolt over, at jeg skal repræsentere en af Europas største klubber og ser meget frem til at lære landet at kende.
Camilla Dalby har flere gange repræsenteret det danske landshold, men hun var ikke blandt landstræner Jan Pytlicks udvalgte til EM i december sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker