Camp Nou kan få ny adresse og plads til endnu flere
Europas største fodboldstadion bliver måske endnu større og kan få ny adresse.
FC Barcelona har i hvert fald planer om enten at renovere den nuværende hjemmebane eller bygge et nyt stadion op fra bunden, så der bliver plads til 105.000 fans på lægterne.
Beslutningen vil blive truffet af klubbens bestyrelse i januar, skriver BBC.
- Vi har taget de nødvendige skridt, og vi har de nødvendige informationer, så vi kan træffe en beslutning, siger talsmand for FC Barcelonas bestyrelse, Tony Freixa.
Han oplyser samtidig, at begge de potentielle løsninger vil betyde, at Camp Nou fremover bliver overdækket.
I dag er der plads til i underkanten af 100.000 tilskuere på det historiske stadion, der har været hjemmebane for FC Barcelona siden 1957.
- Byggeriet skal være levedygtigt både teknisk set, i forhold til byen og økonomisk. Vi vil aldrig søsætte et projekt, der kan bringe klubbens liv i fare, siger talsmanden.
Når bestyrelsesmedlemmerne har besluttet, hvilken løsning de foretrækker, skal den sendes til godkendelse hos klubbens medlemmer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned