Canada er klar til ishockeyfinale mod Sverige
Torsdag vandt Canada kvindernes ishockeyguld efter et vildt finaledrama mod USA, og fredag aften vandt Canadas herrer semifinalebraget over ærkerivalen USA.
Efter en målfattig kamp sejrede Canada 1-0 efter et mål, der blev scoret i begyndelsen af anden periode.
Allerede i første periode var Canada bedst og havde flest farlige forsøg. Den samlede skudstatistik for perioden lød 16-11 i canadisk favør, men uden det førte til mål.
Det kom til gengæld efter bare et minut og 41 sekunder i anden periode. Jamie Benn spillede flot bandespil med Jay Bouwmeester, inden han sendt pucken op i nettaget til føring.
Selv om USA skulle jagte en udligning, var Canada det bedste og mest dominerende hold og havde godt styr på kampen.
I slutningen af kampen angreb USA desperat og skiftede også sin målmand ud til fordel for en ekstra markspiller, men lige meget hjalp det. Canada holdt stand uden de helt store vanskeligheder og er klar til finalen.
I søndagens finale skal Canada møde Sverige, der tidligere fredag besejrede Finland med 2-1 i den anden semifinale.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned