Canada og Sverige booker semifinaler ved VM i ishockey
Svenskerne slog Danmark i gruppespillet ved VM i ishockey og torsdag aften blev Sverige klar til semifinalen. Foto: /ritzau/Jan Korsgaard
/ritzau/Jan Korsgaard
VM i ishockey er på vej ind i slutfasen, og torsdag blev Canada, Sverige, Finland og Rusland semifinaleklar.
Danmark er rejst hjem, mens VM i ishockey er gået ind i den afgørende fase, hvor de store hold mødes.
Torsdag blev der så spillet kvartfinaler, og her endte det hele med, at Canada og Sverige i de sene kampe fulgte med Rusland og Finland til semifinalerne.
Her får Sverige fornøjelsen af at møde Finland, mens Canada ramler sammen med russerne.
Rusland kom foran 1-0 i første periode i AccorHotels Arena mod Tjekkiet ved Dmitri Orlov, og Nikita Kucherov øgede til 2-0 efter 13 minutter.
Anden periode endte uden scoringer, men i tredje periode lukkede Artemi Panarin opgøret seks minutter før tid.
Første periode i opgøret mellem USA og Finland endte uden scoringer, men der var blot spillet et minut af anden periode, da Mikko Rantanen bragte finnerne foran 1-0.
Scoringen til 2-0 faldt i tredje periode og blev sat ind af Joonas Kemppainen.
USA sluttede ellers på førstepladsen i gruppe A, mens Finland ikke fandt topformen i gruppespillet og kneb sig videre til kvartfinalen på yderste mandat.
De unge amerikanere mødte dog et hold, der hævede niveauet i kvartfinalen, inden det gælder mødet med Sverige.
Canadas storfavoritter vandt en beskeden 2-1-sejr over Tyskland efter scoringer af Mark Scheifele og Jeff Skinner i henholdsvis første og anden periode.
Yannic Seidenberg reducerede for tyskerne i tredje periode.
Sverige kom foran 1-0 i kvartfinalen mod Schweiz efter fire minutter i første periode ved Nicklas Bäckström, men schweizerne udlignede efter 13 minutter.
William Nylander og Alexander Edler sørgede dog for avancementet til semifinalerne med scoringer i henholdsvis anden og tredje periode.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned