Den kvindelige ishockeyturnering ved vinter-OL i Vancouver er blevet kritiseret for at mangle spænding. Dette var dog ikke udbredt grad tilfældet i finalen fredag morgen, hvor Canada slog USA 2-0.
Sejren blev manifesteret i første periode, hvor canadierne scorede begge deres mål. Marie-Philip Poulin og Shannon Szabados var skarpretterne hos de canadiske favoritter, der nu har vundet tre olympiske guldmedaljer i træk.
I bronzekampen stod den på finsk sejr over Sverige efter en scoring i overtiden af Karoliina Rantamaki til 3-2. Danskfødte Michelle Karvinen, der på landsholdsplan har valgt at stille op for Finland, bragte i anden periode finnerne foran med 2-1.
Præsidenten for IOC, Jacques Rogge, har luftet, at den kvindelige ishockeyturnering kræver mere jævnbyrdighed, hvis den skal bestå på det olympiske program. Legene i Vancouver har således budt på flere sejre til både USA og Canada, hvor de har scoret mere 10 mål.
- Der er en niveauforskel. Det er alle enige om, siger Jacques Rogge, der dog vil give de svageste nationer ved OL mere tid til at forbedre sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker