Canadisk favorit sender dansk OL-judokæmper i madrassen
Lærke Marie Olsen efterlod alt på madrassen i Tokyo, men det var ikke nok til avancement. Foto: Annegret Hilse/Reuters
Annegret Hilse/Reuters
Det blev kun til én kamp ved OL for judokæmperen Lærke Marie Olsen, som blev besejret efter golden score.
Den danske judokæmper Lærke Marie Olsen fik presset den fjerdeseedede canadier Catherine Beauchemin-Pinard ud i en golden score-afgørelse. Men den faldt ud til favorittens fordel.
Dermed blev det kun til en enkelt kamp for den 23-årige dansker, som måtte se sit OL-eventyr i klassen op til 63 kilo slutte efter 16.-delsfinalen.
- Jeg er ikke sønderknust, for jeg synes, at jeg leverede en god kamp. Men jeg er frustreret over, hvordan det endte, siger danskeren efter nederlaget.
- Jeg synes godt, den kunne have gået til min fordel. Det var en dum fejl, som jeg lavede til sidst.
Danskeren var undertippet og under pres gennem det meste af kampen, men hun forsvarede sig flot. Til sidst måtte hun dog se sig besejret af favoritten, som vandt på en ippon, der er judoens svar på en knockout.
- På papiret var hun bedre end mig, men det syntes jeg ikke, hun var i dag, siger Olsen, som tager positive ting med fra kampen.
- Der er også gode ting at tage med herfra. Jeg har før haft svært ved hende og tabt, men det var en helt anden kamp her.
Lærke Marie Olsen skrev dog med sin deltagelse et stykke dansk idrætshistorie trods det tidlige exit.
Ikke siden 1988 har en dansk judokæmper deltaget ved de olympiske lege. Samtidig er Lærke Marie Olsen den første danske kvindelige judokæmper nogensinde til et OL.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker