Canadisk OL-chef: Udsættelse af legene kan komme på tale
Nikolaj Ehlers og de øvrige NHL-stjerner kommer ikke til vinter-OL i Beijing, da NHL har aflyst en planlagt turneringspause under legene. (Arkivfoto) Foto: Terrence Lee/Ritzau Scanpix
Terrence Lee/Ritzau Scanpix
Der er kun lidt over en måned til vinter-OL i Beijing, men alligevel kan en udsættelse ikke udelukkes.
Om lidt over en måned viser kalenderen 4. februar 2022, og dørene lukkes op til åbningsceremoni ved vinter-OL i Beijing. Det er i hvert fald planen.
Coronapandemien hærger stadig over det meste af verden. En udsættelse af legene i Kina har ikke været et presserende tema, men nu åbner chefen for Canadas Olympiske Komité (COC), David Shoemaker, op for muligheden.
- Vi har endnu ikke haft en snak IOC (Den Internationale Olympiske Komité, red.) om en udsættelse, men vi har ofte samtaler med de andre deltagernationer, og emnet vil sandsynligvis blive bragt op, siger han ifølge Reuters.
Shoemaker og Canada har tidligere vist, at det ikke bare er tomme trusler, man løber rundt med.
I marts 2020, da sommer-OL i Tokyo endnu ikke var udsat til 2021, meddelte COC, at man ikke ville sende atleter til legene, hvis det blev afviklet som planlagt i sommeren 2020.
Sommerlegene blev senere udskudt til 2021, hvor Canada deltog.
Selv om Shoemaker gentager, at man ikke vil tøve med at gøre det samme igen, hvis man føler, at atleternes sundhed og sikkerhed er i fare, så tror han stadig på, at vinterlegene kan afvikles som planlagt. Men det kan hurtigt ændre sig.
- Vi er bekymrede, men vi tror fortsat på, at legene kan blive afviklet forsvarligt efter planen. Men vi tager det dag for dag og vågner hver morgen og mærker efter, om det stadig er den samme følelse, vi har, siger han.
Den største frygt lige nu er, at canadiske atleter bliver testet positive for coronavirus i Beijing, da det kan sende dem tre-fem uger i coronaisolation i henhold til Kinas regler.
Hvis først de kommer negative ind i OL-boblen, så er David Shoemaker mere rolig.
- Blandt eksperterne er der enighed om, at det sikreste sted at gemme sig fra omikron til februar er i den olympiske boble i Beijing, siger han.
OL løber af stablen fra 4. til 20. februar.
Ishockeyturneringen får ikke deltagelse af NHL-spillere. Grundet coronasmitte og deraf mange udsatte kampe i NHL har ledelsen set sig nødsaget til at holde spillerne hjemme fra OL for at få afviklet de udsatte kampe.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker