Devon Kershaw har for alvor fået sit gennembrud i mændenes langrendskonkurrencer ved dette års Tour de Ski. Det markerede han onsdag ved at vinde mændenes sprintkonkurrence i italienske Dobbiaco.
Den 28-årige canadiers bedste World Cup-resultat var inden 2011-udgaven af Tour de Ski en tredjeplads, som blev opnået i 2006.
Men i år har han allerede markeret sig ved at nuppe andenpladsen på første sprintetape og så altså ved at vinde i andet forsøg på den korte distance.
Kershaw åbnede finalespurten langt udefra, og selv om den førende i løbet, schweizeren Daro Cologna, halede kraftigt ind på vej mod målstregen, vandt canadieren med en margin på bare 0,2 sekunder.
Cologna bevarer dog føringen sammenlagt og øgede endda forspringet til en af sine værste rivaler, norske Petter Northug, med nogle sekunder.
Hos kvinderne tog Petra Mladic sin anden sprintsejr i dette års Tour de Ski. Hun vandt finalen en støvlelængde foran italieneren Arianna Folis.
Sejren betyder desuden, at Mladic får 60 bonussekunder og dermed rykker op på andenpladsen i den samlede stilling. Her er hun nu kun 39 sekunder efter favoritten og sidste års vinder, polakken Justyna Kowalczyk.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde