Bjarne Riis har behandlet sin tempokonge Fabian Cancellara som en søn, siden han kom til Team Saxo Bank i 2006.
Men nu afslører den schweiziske cykelboss Marc Biver over for TV2 programmet LPS, at Cancellara siden nytår har haft hemmelige planer om at skifte hold.
- Cancellara kendte til det. Jeg havde personligt en snak med ham om det. Det var i december eller januar, siger Marc Biver, som i årevis har vist interesse for Fabian Cancellara.
Oplysningerne får de sidste brikker til at falde på plads for holdejer Bjarne Riis, som ærgrer sig over at tænke tilbage på endnu en kedelig afsked med en rytter.
- Det er klart, at det nemt at være bagklog nu, hvor jeg kan se, hvordan det hele er forløbet. Men igen, jeg synes egentligt bare, at det er trist, at de mange gode år, som vi har haft, skal slutte på den måde. Jeg synes, at det er unødvendigt, siger han.
Den danske holdejer meddelte tidligere på sæsonen, at han agtede at beholde Fabian Cancellara. Kun en frikøbssum på 22,5 millioner kroner kunne lokke ham til et salg. Prisen faldt åbenbart, for Schweizeren købte sig angiveligt fri af kontrakten for knap 14 millioner.
Fabian Cancellara har gennem hele karrieren hos Team Saxo Bank fået særlig opmærksomhed fra Bjarne Riis i forbindelse med de store satsninger som VM og klassikerne, hvor den danske holdejer har hjulpet intensivt med forberedelserne.
ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub