Fabian Cancellara sikrede søndag Team Saxo Bank og holdejer Bjarne Riis årets hidtil største sejr, da den stærke schweizer kørte alene til mål i forårsklassikeren Flandern Rundt efter et længere udbrud.
Cancellara stak af fra feltet på Molenberg med 44 kilometer igen og fik kun følgeskab af favoritten Tom Boonen. På løbets næstsidste stigning, Muur-Kapelmuur, med 14 kilometer igen satte han også belgieren.
Og alene på de brostensbeklædte belgiske landeveje viste han sine gode tempoegenskaber og øgede afstanden til forfølgerne hele vejen til mål. Tom Boonen kom i mål som nummer to.
Det er Fabian Cancellaras tredje klassikertriumf, efter at han tidligere har vundet Paris-Roubaix og Milano-Sanremo.
Længe så det tilmed ud til, at også Team Saxo Banks dansker Matti Breschel ville blive toneangivende. Lige ind til et mystisk cykelskifte satte ham tilbage fra favoritfeltet.
Med cirka 75 kilometer igen kørte Breschel ind på både Paterberg og Koppenberg i spidsen af feltet, og på Koppenberg var det faktisk kun Tom Boonen, der kunne følge med.
Men kort før Cancellara stak af på Molenberg, havde Matti Breschel ladet sig falde tilbage for at skifte cykel, hvilket ikke gik særligt glidende. Først til slut kom han op til feltet, der spurtede om de sekundære placeringer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker