Team Saxo Banks Fabian Cancellara havde tydeligvis stærke ben i dagens forårsklassiker, Flandern Rundt. Men det var lige så meget hovedet, som benene, der kørte sejren hjem.
- De seneste par løb har holdet arbejdet med at få mere mental styrke. For når du er 100 procent i form, så kan du ikke blive hurtigere. Det, du kan gøre, er at arbejde med psyken, siger Fabian Cancellara.
Det er hans eget bud på, hvordan han kunne trække fra belgiske Tom Boonen på løbets næstsidste og enormt skrappe stigning 15 kilometer før mål - Muur-Kapelmuur - også kaldet "Muren" blandt rytterne.
Boonen og Cancellara lå i udbrud og ramte sammen Muur-Kapelmuur, der er én kilometer lang, belagt med brosten og har stigningsprocenter på op til 20.
- Der var så mange mennesker, og jeg kunne ikke rigtig se noget. Men pludselig så jeg, at der var hul, og så pressede jeg på, siger den schweiziske vinder om situationen.
Og et angreb på stigningen med efterfølgende sejr er den perfekte måde at gøre det på, mener dagens vinder.
- Det er virkelig noget specielt. Når jeg bliver gammel, kan jeg fortælle de unge ryttere, at jeg angreb på Muren og vandt Flandern Rundt. Det er større at komme alene i mål, end at vinde i en sprint, siger han.
Nu ser han frem mod de næste par løb, hvor han kommer til at få noget af et luksusproblem.
- Der er et enormt pres. Jo mere du vinder, jo sværere bliver det at vinde igen. Alle holder øje med dig, siger den 29-årige Fabian Cancellara.
Næste store udfordring bliver næste weekends Paris-Roubaix, et løb Fabian Cancellara vandt i 2006.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned