Det bliver et cykelløb uden det helt store trylleshow, når storfavoritten Fabian Cancellara søndag skal forsvare sin titel i Paris-Roubaix.
- I sidste ende vil jeg hellere vinde, end gøre noget ekstraordinært. Når det kommer til stykket, er det vigtigst, at jeg tager sejren, siger Fabian Cancellara.
Sidste år kørte schweizeren solo i en hel time mod mål, mens han bare øgede afstanden til forfølgerne.
Det kommer næppe til at ske igen, mener manden, der kan gøre det.
- Jeg vil køre maksimum, og det bliver ikke nemt. Jeg tror, det bliver en helt anden situation end sidste år. Alle ved, jeg kan gøre det, jeg gjorde sidste år, igen, og det gør det mere sværere for mig, siger Cancellara.
Leopard Trek-rytteren vurderer, at det utrolige løb i 2010 kan reduceres til et magisk øjeblik, da det lykkes ham at skabe hullet. Det var hans moment.
- Men at køre 40-50 kilometer fra målstregen igen vil være svært. Sidder vi 15 mand på det tidspunkt, er det umuligt, siger schweizeren.
Mens Cancellara ikke tør love en ny sejr i Paris-Roubaix, er han dog klar til at garantere, at han og Leopard Trek vil smide hele indsatsen ind på at skabe et spændende løb.
- Jeg vil forsøge at køre mit løb sammen med mit hold, og vi vil sparke vores bidrag ind og gøre løbet interessant.
- Min familie er kommet her i dag, og jeg håber, jeg kan bringe noget smukt med hjem, siger Cancellara.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde