Cancellara kørte helt til grænsen og vandt
Fabian Cancellara har ofte virket usårlig, når han satte sig i spidsen for et cykelløb og afgjorde det, uden at konkurrenterne formåede at svare igen.
Men schweizeren kunne for en gangs skyld ikke ryste belgieren Sep Vanmarcke af sig på de afsluttende kilometer af søndagens Paris-Roubaix.
Først på de allersidste meter inden målstregen lykkedes det for Radioshack-Nissan-rytteren at spurte forbi sin udfordrer på cykelbanen i Roubaix og vinde løbet for tredje gang.
En fuldstændig udmattet Cancellara måtte lige sunde sig i græsset, inden han gik til præmieoverrækkelse, og bagefter gav han også udtryk for, at han havde tømt sig fuldstændig for kræfter.
- Et par gange troede jeg, at det var slut, men så sagde jeg til mig selv, at kampen aldrig slutter.
- Alt var imod os og vores hold. Jeg ved ikke, hvordan jeg gjorde det. Jeg gav alt, hvad jeg havde, og nu har jeg kun én ting i hovedet, nemlig ferie, sagde vinderen ifølge AFP.
For Sep Vanmarcke var der ikke meget at glæde sig over, selv om andenpladsen er sæsonens klart bedste resultat indtil videre.
- Jo tættere, vi kom på cykelbanen, jo mere troede jeg på, at jeg kunne slå ham. Jeg vidste, at jeg kunne afslutte godt, men Fabian var stærkere. Jeg kunne ikke ryste ham af.
- Jeg er skuffet, ekstremt skuffet. Jeg var så tæt på, sagde Team Blanco-rytteren efter løbet.
Fabian Cancellara vandt i sidste weekend Flandern Rundt og blev tidligere på sæsonen nummer tre i Milano San Remo.
Cancellaras chancer for at vinde Paris-Roubaix sidste år blev ødelagt, da han en uge forinden styrtede og brækkede kravebenet i Flandern Rundt. I stedet vandt Tom Boonen løbet for fjerde gang.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned