Han var på forhånd udpeget som den helt store favorit. Og Team Saxo Banks schweiziske tempospecialist Fabian Cancellara var da også sikkerheden selv og klart hurtigste rytter, da han bragede gennem den indledende prolog i årets Vuelta a España.
Cancellara gennemførte de 4,8 kilometer på motorbanen i hollandske Assen - hvor løbet i år bliver indledt - på fem minutter og 20 sekunder, hvilket var hele ni sekunder hurtigere end Tom Boonen på andenpladsen.
- Det er første gang, jeg kører i den gyldne førertrøje, så det er noget specielt. Inden ville jeg ikke vædde om mine chancer, da jeg var usikker på min form, men jeg er enkeltstarter, og jeg gjorde alt det, jeg skulle, siger Cancellara.
Blandt klassementrytterne var Liquigas' Roman Kreuziger hurtigst 17 sekunder efter Cancellara, mens både Alexandre Vinokourov, Ivan Basso og Alejandro Valverde var 18 sekunder efter schweizeren.
Hvis Team Saxo Bank vil forsøge at forsvare trøjen på den kommende uges flade etaper bliver det ganske svært, da sprintere som Tom Boonen, Tyler Farrar og Daniele Bennati alle ånder Cancellara i nakken, og modsat årets udgave af Tour de France, uddeles der bonussekunder i Vueltaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde