Cancellara satte Armstrong til vægs
Team Saxo Bank-rytteren Fabian Cancellara vandt første etape af cykelløbet Tour de France. Dermed kørte Cancellara sig i den gule førertrøje.
Fabian Cancellara levede op til favoritværdigheden på første etape af Tour de France. Fartspecialisten fra det danske Saxo Bank-mandskab bragede igennem på de 15,5 kilometer ved Monaco og var i mål 18 sekunder foran den næstbedste rytter, Alberto Contador fra Astana. Schweizeren havde ikke hurtigste mellemtid, men på det sidste stykke ned mod mål satte han turboen til og bragede fra konkurrenterne.
Der var med stor spænding set frem til Lance Armstrongs Tour de France-comeback, og amerikaneren placerede sig et sted mellem de mest optimistiske og pessimistiske profetier. Den syvdobbelte vinder af løbet startede meget tidligt med at sætte bedste tid, men efterhånden som de andre favoritter kom i mål, gled han længere ned og sluttede som nummer 10 - 40 sekunder efter Cancellara, og han var kun fjerdebedste Astana-rytter.
Team Saxo Banks håb i klassementet, brødrene Andy og Fränk Schleck klarede sig med forskellig succes. Andy Schleck kørte fornuftigt hjem i en placering som nummer 18 - præcis 1 minut efter, mens Fränk Schleck ikke havde fart i cyklen og tabte 1 minut og 36 sekunder som nummer 67.
Bradley Wiggins sluttede på tredjepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned