Capello efter 1-1 i Sverige: Vi spillede rigtig godt
Ruslands landstræner så sit hold gå efter sejren i udekampen mod Sverige i EM-kvalifikationen.
Ruslands landstræner, Fabio Capello, er delvist tilfreds med 1-1-resultatet mod Sverige i Stockholm i EM-kvalifikationen.
Den italienske træner mener, at Rusland havde mulighederne for at besejre det svenske hjemmehold.
- Vi havde mange chancer for at score og vinde kampen, siger Fabio Capello ifølge nyhedsbureauet TT.
- Vi spillede rigtig godt. Vi vidste, at Sverige ville være farlige i visse momenter, blandt andet ved dødbolde, siger træneren.
Sverige var markant svækket, fordi superstjernen Zlatan Ibrahimovic skadet måtte se hele kampen fra bænken.
Fabio Capello trænede Paris Saint-Germain-angriberen fra 2004-06, da de begge var i Juventus.
Italieneren erkender, at stjernens fravær var en fordel for Rusland.
- Han er en af de tre bedste spillere i verden. Han gør forskellen. Han kan lave mål, og han skaber problemer for forsvarerne, siger træneren.
Rusland har fire point for to kampe i EM-kvalifikationsgruppe G, mens Sverige har to point.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker