Capello giver drop-målmand en ny VM-chance
Foto: Ricardo Moraes /Scanpix
Ricardo Moraes /Scanpix
Ved VM for fire år siden startede Fabio Capellos England med 1-1 mod USA efter et frygteligt drop af målmand, Robert Green.
Og Capello må have haft en deja-vu-oplevelse, da hans nuværende hold, Rusland, måtte nøjes med 1-1 mod Sydkorea i den første kamp ved VM i Brasilien.
For også her var målmanden en dyr herre, men Igor Akinfeev skal ikke frygte, at han nu bliver plantet på udskiftningsbænken, som det skete for Green i Sydafrika.
- Akinfeev forbliver vores målmand trods fejlen, for han er en glimrende keeper. Jeg har aldrig overvejet at skifte ham ud. Han er en af de bedste i verden, fastslår Fabio Capello ifølge nyhedsbureauet AFP.
Mod sydkoreanerne fejlvurderede Igor Akinfeev totalt et ikke særligt velplaceret langskud fra Keun-Ho Lee, og måtte se den tilsyneladende ufarlige bold lægge sig til rette i målnettet.
Også i flere andre situationer så den erfarne CSKA Moskva-målmand uvanligt usikker ud, og Capello forventer, at den 28-årige keeper vil komme under stort pres, når Rusland møder Belgien søndag aften i Rio de Janeiro.
- Belgien har overrasket hele Europa, konstaterer Fabio Capello.
Kampen på Maracanã begynder klokken 18 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned