Seancen kom i gang 25 minutter senere end annonceret, men Fabio Capello er en mand, man venter på.
Derfor var der også fyldt i presselokalet i Parken, da Englands landstræner i fodbold tirsdag klokken 17.10 satte sig til rette på en stol for at redegøre for sine tanker omkring onsdagens venskabskamp mod Danmark.
- Jeg kender Danmark. Det er et rigtig godt hold, som var med til VM, og deres stil er ikke som andre landes, siger Fabio Capello.
Italieneren, som siden 2008 har siddet i et af verdens varmeste trænersæder, mener, at den danske spillefacon er anderledes end i de fleste europæiske lande. Han sammenligner spillestilen med de spanske verdensmestres.
- Danmark foretrækker at spille som Arsenal og det spanske hold med megen boldbesiddelse. De presser meget, og det bliver en interessant kamp for os, siger Fabio Capello.
Kampen mellem Danmark og England bliver spillet onsdag aften i Parken. /ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned