Brasilien er favoritter til at vinde næste års VM i fodbold. Det mener Englands landstræner Fabio Capello efter at have set sit hold tabe med 0-1 til Brasilien i en venskabskamp lørdag aften.
- Brasilien er det stærkeste hold i verden i øjeblikket, fastslår Capello.
- De er meget gode teknisk og hurtige, men også fysisk stærke. Når de mister bolden, så vinder de den hurtigt tilbage. Det er meget svært at finde pladsen til at spille mod dem, vurderer Fabio Capello.
Hans brasilianske kollega Dunga er tilbøjelig til at give den engelske landstræner ret i sin vurdering.
- Men det er ikke så lang tid siden, at folk sagde, at vi ikke var favoritter. Vi skal koncentrere os om vores spil og ikke, hvad folk mener. Alt, der betyder noget, sker på banen, mener Dunga.
Venskabskampen, der blev spillet i Doha, Qatar, blev afgjort af Nilmar, der kort efter pausen scorede på et hovedstød.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde