Englands VM-landshold undgik samme skæbne som franskmændene, da holdet vandt 1-0 over Slovenien i holdets sidste kamp i gruppe C.
Dermed slap englænderne, der ikke har imponeret i turneringen indtil da, for en ydmygende hjemtur og er videre til ottendedelsfinalerne.
Presset var enormt på det engelske mandskab inden kampen, for holdet var mere eller mindre pisket til at besejre Slovenien for at overleve i turneringen.
Landstræner Fabio Capello havde efter et par svage præstationer af Aaron Lennon valgt at give chancen på højrekanten til James Milner fra Aston Villa, og samtidig byttede han Emile Heskey ud med Jermain Defoe i angrebet. Det viste sig at være en god idé.
Milner havde indtil flere gode indlæg fra flanken, og et af dem ramte en fremstormende Jermain Defoe, der bare behøvede at sætte foden på for at bringe England på 1-0.
Senere havde Liverpools Steven Gerrard en kæmpe mulighed for at øge føringen, men han misbrugte.
Heller ikke Wayne Rooney var for skarp. Manchester United-angriberen døjer tilsyneladende fortsat med efterveerne af sin ankelskade og er ikke på toppen endnu.
En Rooney i kampform ville i hvert fald ikke havde brændt de muligheder, han blev budt, inden Capello skiftede ham ud med knap tyve minutter igen.
Slovenien satsede tilsyneladende på, at 0-1 ville være tilstrækkeligt til at gå videre og prøvede ikke meget frem ad banen, når man ser bort fra den tripelchance, som holdet tilspillede sig - og brændte.
Holdet blev imidlertid straffet for sin passivitet med USA's scoring i overtiden mod Algeriet. Den betød, at amerikanerne rykkede op på førstepladsen i gruppen, og dermed er Algeriet og Slovenien færdige i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet