Frankrig arbejder sig stille og roligt væk fra VM-skuffelsen i Sydafrika i sommer under den nye landstræner, Laurent Blanc.
Holdet besejrede onsdag England med 2-1, endda på Wembley i London. Det var den engelske landstræner Fabio Capellos første nederlag på det engelske nationalstadion, men med til historien hører dog, at han eksperimenterede en del i venskabskampen.
Blandt andet gav han debut til Newcastle-angriberen Andy Caroll, som egentlig gjorde det okay, når man tænker på, hvad han fik at arbejde med.
Frankrig var derimod langt bedre i offensiven, og det gav pote allerede efter 16 minutter, hvor Karim Benzema bragte holdet foran efter smart bandespil.
Mathieu Valbena øgede til 2-0 kort inde i anden halvleg, men netop indskiftede Peter Crouch fik rettet lidt op på indtrykket foran hjemmepublikummet, da han reducerede til 1-2 fire minutter før tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub