Cappelen slutter blandt de bagerste efter fire bogeys
Den danske golfspiller Sebastian Cappelen var fredag bedst af alle ved PGA-turneringen AT&T Pebble Beach i Californien, men han kunne ikke følge det flotte spil op lørdag og søndag. (Arkivfoto) Foto: Hector Vivas/Ritzau Scanpix
Hector Vivas/Ritzau Scanpix
Den 30-årige dansker ender på en delt 55.-plads ved PGA-turneringen AT&T Pebble Beach i Californien.
Den danske golfspiller Sebastian Cappelen slutter langt nede i feltet ved PGA-turneringen AT&T Pebble Beach i Californien.
I søndagens fjerde og sidste runde sluttede danskeren i to slag over par takket være fire bogeys og to birdies.
Dermed ender han på en delt 55.-plads og samlet et slag under par for hele turneringen, efter fire dage hvor danskeren kun for alvor fik tingene til at spille fredag, da han leverede en anden runde i syv slag under par, hvilket var bedst af alle i feltet.
Cappelen har endnu sin første turneringssejr til gode i karrieren. Hans hidtil bedste placering i denne sæson er en delt 11.-plads.
Turneringen i Californien blev vundet af den 27-årige amerikaner Daniel Berger.
Verdensranglistens nummer 15 sikrede sig sejren foran sin landsmand Maverick McNealy, da han lavede en eagle på 18. hul.
Det er Bergers fjerde sejr på PGA-touren.
Amerikanske Jordan Spieth, der førte turneringen før sidste runde, måtte afgive førstepladsen, da han gik søndagens 18-huller i to slag under par, hvilket rakte til en delt tredjeplads.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde