Carl Froch bliver far tre uger før Kessler-kamp
Når den engelske bokser Carl Froch om tre uger går i ringen i O2 Arena i London for at møde danske Mikkel Kessler foran 17.000 tilskuere, så bliver det med en stor oplevelse i hukommelsen.
Fredag aften blev IBF-verdensmesteren i supermellemvægt far for anden gang, da hans kæreste, modellen Rachael Cordingley, nedkom med en datter.
- Vores lille pige Natalia ankom klokken 19, skriver 35-årige Carl Froch på sin Twitter-profil, inden han roser sin kæreste for at have klaret fødslen fantastisk.
Det er ikke første gang, at en graviditet tager noget af opmærksomheden før en kamp mellem Carl Froch og Mikkel Kessler.
Da de to boksere i april 2010 mødtes for første gang i Herning, afslørede Rachael Cordingley sin graviditet for offentligheden i forbindelse med kampen.
Hun fødte senere samme år parrets første barn, Rocco.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker