Nederlaget til Mikkel Kessler lørdag aften i Herning risikerer at blive den britiske bokser Carl Frochs sidste kamp i Super Six-turneringen.
Froch, der også tabte sit WBC-verdensmesterskab til Mikkel Kessler, understreger over for BBC, at han er færdig i turneringen, hvis ikke hans næste Super Six-kamp mod tyske Arthur Abraham bliver bokset på Frochs hjemmebane i Nottingham.
- Det vil betyde, at jeg trækker mig ud af turneringen, hvis de tvinger mig til at bokse i Tyskland, siger Carl Froch.
- Min kamp mod Abraham afvikles i England, eller også bliver kampen slet ikke til noget, og det vil gøre turneringen til grin. Så simpelt er det, siger Carl Froch og forklarer, at det står i hans kontrakt, at hans næste kamp skal bokses i England.
Hos Sauerland Events, der står bag Super Six og arrangerer kampen mellem Froch og Abraham, er man bestemt ikke enig med Carl Froch i, at boksekampen skal bokses i England.
- Turneringens kontrakter siger, at Abraham-Froch-kampen skal finde sted på en neutral bane, eller hvor end det vil give mest kommerciel mening for alle de involverede, siger Wilfried Sauerland og tilføjer:
- Jeg vil foretrække, at den bliver bokset på en neutral bane.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub